torsdag den 2. november 2023

Opsummering for Hirtshals og Skagen det seneste stykke tid.

Oktober har været en hård omgang ift. birding, da vejret ikke har været det bedste, men det har alligevel kastet nogle gode arter af sig. Særligt har havobs givet meget, både i Skagen og i Hirtshals, men kratlusk har også været en fortrinlig omgang. De bedste arter har helt klart været en ædlet Pileværling i Hirtshals, en vildt sen og sjælden Sorthalset Lappedykker og en vildt fed østenvindshavobs i Skagen d. 19/10, hvor arter som Mellemkjove, Hvidnæbbet Lom og Lunde kom på klos hold indenfor 500 meters afstand. Og ellers har Hirtshals med Pileværling, Sorthalset Lappedykker, megasen Havesanger, Rødtoppet Fuglekonge, Bjergpibere (må være fast inventar nu herude) og en mulig Fuglekongesanger, må vise potentielt der ligger gemt i området, men omstændighederne viser også hvor pissesvært det er at kratluske.

Pileværling 23/10, Hirtshals Østhavn - Så intet på fuglen i felten, men billeder indikerer Pileværling

For Pileværlingen fra d. 23/10, blev den jokket op én gang, hvor den så fløj rundt i dårligt lys og lav skydække, for så at ryge ned i havtorn og aldrig blive set igen. Det var først da andre havde kigget på et af mine billeder af den, at det var tydeligt at det nok var en Pileværling. Cirka samme omstændigheder med både Havesanger (23/10) og Fuglekongesanger (27/10) gør sig gældende, hvor Havesangeren kom frem og viste sig kort, da der blev spillede mobgang, men smuttede videre. Fuglekongesangeren derimod var en lille satan der nok reagerede på mobgang og kaldte to gange uden at blive set, for så at forsvinde i det store krathelvede. Selv 2 timers nidkær eftersøgen kastede intet af sig, så det viser også bare hvor svært det kan være at kratluske småfugle herude. Men en dag må der simpelthen være en samarbejdsvillig sjældenhed der raster herude, gerne en stenpikker ude på stenene eller en cosmic mindfucker-værling, som faktisk gider at lade sig ses.

Dog må den bedste art for Hirtshals indtil videre være en Sorthalset Lappedykker der rastede ude for Hirtshals Fyr. Andet novemberfund for Nordjylland og fundet høre også til i en ekstremt klub for Hav-Sorthalset Lappedykker, da den vitterligt er sjælden på træk og endnu sjældnere ude ved kysterne og ENDNU sjældnere når vi snakker sent efterår.

Nu er vi kommet ind i November, østenvinden dominerer og der er gråsejlere på vej, så det bliver spændende at se om hvad Hirtshals kaster af sig.

Bjergpiber, Hirtshals Øststrand - en art der er blevet fast inventar herude fra midt oktober af og frem


Stemningsbillede af Hirtshals Østhavn


Lunde 1k, Skagen

Sibirisk/Japansk Bynkefugl Skagen, 18/10

Hvidnæbbet Lom, Skagen

Sildemåge ssp. graesii

Rødtoppet Fuglekonge, Hirtshals Øststrand

Sorthalset Lappedykker, Hirtshals Fyr 02/11

Juni Highlights - Sommer, Sommerfugl og insekter

Juni månede skuffede på ingen måder, der var massere at se på alle fronter fra fugle, edderkopper til insekter. Lad os starte helt fra start...